Derfor er en bæredygtig tilgang til IT nødvendigt

Det danske firma Refurb opkøber brugt IT-udstyr og istandsætter det, så det kan blive genbrugt.

Klima, bæredygtighed og grøn omstilling er begreber, der har aldrig stået højere på dagsordenen, end de gør lige nu. Vi lever i en global verden, hvor forbruget i den fremadstormende ’brug-og-smid-væk’-kultur dominerer og er en af de største klimasyndere – det gælder også forbrugerelektronik.

Af Dennis Lauritzen, E-commerce Manager i Refurb

Du kender det sikkert – den nyeste smartphone er landet på gaden, og din ellers velfungerende telefon må lade livet – men er det nødvendigt? Vi forsøger her at stille skarpt på elektronisk affald, og hvorfor vi som samfund skal ændre vores mindset omkring IT og elektronik.

Vi lever i en verden, hvor den teknologiske udvikling foregår med lynets hastighed. De store producenter som Apple, Samsung og HP spytter nye modeller ud på samlebånd. Det betyder, at vi som forbrugere hurtigt kan fristes blandt andet af de mange nye features.

Denne forbrugsfest skal stoppes, og vores adfærd skal ændres. Vi skal nemlig til at tænke mere rationelt, dels så miljøet belastes mindre, dels i et større perspektiv for at sikre, at der er en verden til de næste generationer.

Løsningen – i denne kontekst – er cirkulær økonomi, som i sin grundform er modsvaret til den lineære tanke om at producere, brug og smide væk. Som samfund skal vi kort sagt reducere vores forbrug af IT og forbrugerelektronik, genbruge det og sørge for at mest muligt bliver genanvendt.

Hvad er elektronisk affald?
For at kunne forstå problematikken og den store negative miljøpåvirkning, som elektronik kan have, er det vigtigt at få definitionen af begrebet på plads.

Det lange, og noget kringlede navn for elektronisk affald er waste electrical or electronic (WEEE) – i daglig tale omtalt som e-waste.

Det dækker kort sagt over alle apparater, som er udstyret med enten et stik, en elektrisk ledning eller et batteri. Det dækker derfor også over et bredt spektrum af elektronik – alt fra brødristere og elektriske tandbørster til bærbare computere og smartphones.

Elektronisk affald er et stort problem
Elektronisk affald har en stor negativ indvirkning på vores miljø – specielt når det ikke bliver håndteret korrekt.

Ifølge PACE (Platform for Accelerating the Circular Economy), kommer hele 70 procent af alle giftige affaldsstoffer fra e-waste – og dette er selv om selve det elektroniske affald ”kun” udgør 2 procent af den samlede affaldsmængde.

Det er desuden fastlagt, at du i højkompleks elektronik (som eksempelvis smartphones) kan finde op imod 60 af grundstofferne fra det periodiske system. En gennemsnitlig smartphone indeholder blandt andet 16 procent kemikalier – kemikalier, som kan være giftige, hvis ikke de håndteres korrekt.

Hver gang, der skal produceres en computer, estimeres det, at der blandt andet skal bruges halvandet ton vand samt flere kilo kemikalier – og faktisk bruges 80 procent af al den energi, som én computer bruger i hele dens levetid, alene på produktionen – resten bruges over flere års brug.

Fremtidsudsigterne ser dystre ud, hvis ikke vi gør noget
Den store udfordring ligger i den andel, som bliver sendt til genanvendelse. På globalt plan er dette kun 20 procent. De resterende 80 procent, som ikke genbruges, ender som affald på gigantiske lossepladser i Kina og Afrika ifølge PACEs rapport om cirkulær økonomi.

Sagens kerne er, at en stigning i mængden af såkaldt e-waste vil have en enorm negativ indflydelse på vores klode. Sat i perspektiv: Den globale generering af elektronisk affald var i 2018 på hele 50 millioner tons. Alene i 2021 estimeres det at stige til 52 millioner tons. Fortsætter vores forbrugsvaner, skønner PACE, at vi på globalt plan vil generere 120 millioner tons i 2050.

På nationalt plan er det skræmmende læsning, at vi i Danmark – som ser os selv som et foregangsland inden for grøn omstilling – i 2018 var det tredje mest e-waste-genererende land i verdenen med hele 24,8 kilo per indbygger – kun overgået af Norge (28,5 kilo) og Storbritannien (24,9 kilo).

Ovenstående tal taler for sig selv. Det er tydeligt, at vi skal ændre vores mentalitet, når det kommer til vores forbrug af IT og elektronik, for her er et paradigmeskift til en mere cirkulær tankegang et must.

Det forsøger vi hos Refurb at stå i spidsen for med vores cirkulære forretningsmodel, hvor 95 procent af alle de enheder, vi indkøber, istandsættes og genbruges, mens resten (selvfølgelig) genanvendes.

Refurb – en forretning skabt på cirkulær økonomi
En sund forretning baseret på en grøn, bæredygtig og cirkulær tilgang til IT er noget, som vi i Refurb har fået øjnene op for.

Vi er Danmarks førende leverandør af genbrugt IT-udstyr til private, erhverv og det offentlige, hvor vi udbyder et stort udvalg af genbrugte computere, tablets og smartphones i høj kvalitet. Hos Refurb er vi båret af, at alle skal vinde, og arbejder ud fra en vision om at gøre en forskel. Som kunde hos os vinder du ved at få kvalitetsprodukt til en bedre pris – og miljøet vinder, når du vælger genbrug.

Sådan gør Refurb genbrugt IT til en bæredygtig forretning.

I praksis opkøber vi større partier af brugt IT-udstyr fra større virksomheder og offentlige institutioner med henblik på renovering.

Inden de kommer ud og gør glæde hos en ny bruger, sørger vi i vores professionelle produktionssetup for sletning af al data – og det er med mest sikre datasletningsmetoder. Dernæst sørger vi for, at maskinen er 100 procent rengjort og installeret med den nyeste software.

Selv om den enkelte virksomheds IT er blevet afskrevet i regnskabet og derfor udskiftes med nyt, så arbejder vi hos Refurb med tankegangen om, at den enkelte maskine sagtens kan gøre gavn flere år frem – blandt andet hjemme i privaten hos dig eller mig.

Vores forretning minimerer også behovet for nyproduktion – faktisk sparer du miljøet for op imod 80 procent af den CO2-udledning, som bruges i forbindelse med produktionen af tilsvarende nyt.

Vælger du Refurb ved dit næste IT-køb, sparer vi på klodens ressourcer – og sammen bidrager vi på denne måde til en mere bæredygtig tilgang til IT.

Vores tro skal redde klimaet

maja dalgaard pøhler, jesper dalgaard pøhler, august septimius krogh, klima, bæredygtighed

Det flyver med fakta såvel som fake news i klimadebatten. Det får både skeptikerne og fanatikerne til at holde fast i, at de har ret og alle andre tager fejl. Men vi kan faktisk godt handle nu uden at gå død i fakta-debatten, hvis vi finder troen på os selv som handlerådige individer, for konkret politisk handling har lang sigt endnu.

Illustration: Maja Dalgaard Pøhler

Her sidder vi. To akademikere, der har læst sig til, at klimaforandringerne er menneskeskabte, samt at det med stor sandsynlighed vil have enormt store konsekvenser for menneskeheden som følge deraf. FNs klimapanel, IPCC, fortæller, at vi allerede i 2040 når den frygtede temperaturstigning på 1,5 grader. Vi og tidligere generationer er selv skyld i dette, men i stedet for at gøre noget ved det, ender klimadiskussionen ofte i en fakta-krig om, hvad vi skal gøre først, og hvad der batter allermest.

Vi oplever, at det er de færreste, der ændrer deres vaner drastisk, og CO2-udledningerne stiger i disse år, trods grønne ambitioner. Ambitionerne er altså oftest kun i ord, mens politikerne eksempelvis bruger tiden til at indføre peberspray i hjemmet og flytte flygtninge til isolerede øer frem for at følge deres grønne ord op med handling. Vi ser selvfølgelig de ændringer, der faktisk sker på klimaområdet, men det er småting og mest i nicheafdelingen.

Årsagerne til den manglende handling kan være mange. Selv kan vi konstatere, at debatten – både den offentlige og den om spisebordet – alt for tit fortaber sig i teknikaliteter. Skal jeg købe økologiske æbler fra udlandet eller konventionelle æbler fra Danmark? Skal jeg køre elbil eller hybridbil? Sparer jeg mest CO2 ved at købe et stofnet eller ved at genbruge plastikposer?

Disse diskussioner fører desværre nemt til handlingslammelse frem for handling. For hvis ikke vi kan gennemskue, hvad der er den bedste og mest klimaeffektive handling, hvorfor så overhovedet gøre noget? Sandheden er, at der er langt større ting at tage fat på end diskussionen om de rette æbler.

Derfor vil vi her slå et slag for troen. Vi skal simpelthen tro på, at vi alle sammen gør det rigtige, når vi vælger at gøre det grønne. Det grønne er at skære ned på CO2-udledningerne, flyve mindre, købe mindre og bedre og spise flere planter og færre dyr. Hvis vi en dag når dertil, at det er relevant at diskutere æbleindkøb, så er vi nået meget længere, end vi er i dag.

Det er altså ikke en religiøs tro eller fanatisme, vi kæmper for. Det er derimod troen på, at det nytter noget, når du og jeg ændrer vores handlinger.

Disse diskussioner fører desværre nemt til handlingslammelse frem for handling. For hvis ikke vi kan gennemskue, hvad der er den bedste og mest klimaeffektive handling, hvorfor så overhovedet gøre noget?
| AUGUST SEPTIMIUS KROGH
& JESPER DALGAARD PØHLER

Tro skaber mening
Der var mange, der tog sig til panden, da Dansk Folkepartis klimaordfører, Mikkel Dencker, sagde til Information, at debatten om klimaforandringer hører til i kirken. Som han sagde, er der “… nogle forskere, der er overbevist om det ene, og nogle er overbevist om det andet”. Derfor føler han sig “… ikke på den baggrund kvalificeret til at være på den ene eller den anden side“.

Men er det egentlig ikke meget fair? Politikere er ikke forskere, og det er urimeligt at forvente, at de skal kunne vurdere, hvilke forskningsstudier der er mest pålidelige blandt utallige. Derfor er det da kun fornuftigt at vælge en neutral indstilling og sige: Vi ændrer ikke noget, før vi har sikker viden.

Spørgsmål er, om vi nogensinde har sikker viden. Vi ville her sige, at fakta er, at i diskussion om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte, er det kun tre procent af verdens forskere, der sår tvivl, mens 97 procent er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Så selv om vi aldrig kan være helt sikre på, at klimaforandringerne er både menneskeskabte, reelle og faretruende, så har vi altså ret gode indikationer for, at det sandsynligvis er sådan. Og selv hvis de 97 procent tager fejl, hvad har vi så mistet ved at omlægge vores vaner? Worst case scenario, så har vi øget folkesundheden. Best case har vi afværget den sjette masseudryddelse.

Vi kan dog konstatere, at det er de færreste, der ændrer vaner på baggrund af øget information alene. Det er heldigvis et fåtal, der betvivler, at klimaforandringerne er menneskeskabte, men alligevel er det også få af os, der for alvor lægger vores vaner om. Der skal altså mere til end faktatjek og øget information. Nemlig troen på, at det nytter at gøre noget – nu.

Og selv hvis de 97 procent tager fejl, hvad har vi så mistet ved at omlægge vores vaner?
| AUGUST SEPTIMIUS KROGH
& JESPER DALGAARD PØHLER

Den danske model
Tro kan skabe ekstremiteter og polarisering, men tro kan som bekendt også flytte bjerge. Tænk bare på sidste gang, du ændrede en vane eller tog en større beslutning om at ændre dit liv. Var det troen, der fik det til at lykkes, eller var det fakta? Vidste du, at det var bedst for dig at gå fra din partner? Eller skære ned på kødet? Eller få et barn? Eller tage det offentlige i stedet for bilen? Eller kunne du blot mærke, at det var det rigtige for dig?

Svaret er nok et både og. Vi kan nemlig ikke træffe alle vores beslutninger på baggrund af vores mavefornemmelse, men vi kan heller aldrig blive 100 procent sikre på, at vi har valgt rigtigt.

Men vi handler, fordi vi tror på, at det gør en forskel. Vi handler, fordi vi ønsker et andet samfund end det, vi lever i. Fra udlandet kender vi ikoner som Martin Luther King og Malala Yousafzai, der troede på, at de kunne være en del af forandringen, selv om det syntes nyttesløst at gøre oprør.

Herhjemme har vi fagforeninger, demokrati, kvinders stemmeret og andre af de goder, som mange af os tager for givet i dag. Ændringerne er blevet skabt gennem enkeltpersoners kamp for et andet samfund, hvor flere blev tilgodeset. Kampene starter alle med, at du og jeg kæmper en håbløs kamp mod noget større og meget veletableret. Men af og til i historien er det lykkedes at skabe en bevægelse og ændre det nuværende til det bedre.

Den kamp spirer lige nu på klimaområdet. Men bevægelsen har brug for flere mennesker, der i ord støtter op og i handling rent faktisk viser, at vi vil et andet samfund. Et samfund, hvor vi passer på vores planet, på vores natur og på hinanden. Et samfund, hvor vi ønsker balance mellem det, vi giver, og det vi tager. Et samfund, hvor mennesker, virksomheder, dyr, natur og politikere kan sameksistere uden at ødelægge det for de næste generationer – også selv om det koster en saftig bøf et par gange om ugen eller et par flyrejser om året.

Det samfund kræver en offentlig samtale frem for debatter med kun én vinder og en masse tabere. Vi ønsker en samtale, hvor det ikke er den, der spiser økologisk, sparer plastikposen i Netto eller køber sig en elbil, der har bevisbyrden. En samtale, hvor omtanke for Jorden og naturen er i fokus. En omtanke, der kan tage mange former. Fra de hardcore veganere, der aldrig flyver og kun køber genbrug og skralder, til dem, der holder en kødfri dag om ugen og prøver at huske at tage en pose med hjemmefra, når de handler ind.

Der skal være plads til en åben dialog om de meningsfulde handlinger. En dialog, hvor vi ikke nødvendigvis faktatjekker alt, hvad andre gør, for at skyde det ned og bekræfte os selv i, at vi ikke behøver at gøre mere. Det er nemlig helt okay at tro på, at det, vi gør, er godt. Hellere handle af et godt hjerte end slet ikke at gøre noget.

Sådan et samfund opnår vi kun, hvis vi tror på, at det er muligt. For vi tror på, at vi kan flytte bjerget i fællesskab.

Af August Septimius Krogh, KAOSPILOT,
og Jesper Dalgaard Pøhler, filosof og kommunikatør

Et bæredygtigt liv kræver S.Ø.V.N.

Det bæredygtige landskab kan være svært at finde rundt i. Skal tomaterne være fra Danmark eller Spanien? Skal indkøbsposerne være af stof eller plastik? Og skal man gå i hør og finde alle sine varer i en genbrug? Det er ikke nemt – men fortvivl ej! Jeg præsenterer her: S.Ø.V.N.-modellen.

Det bæredygtige landskab kan være svært at finde rundt i. Den ene dag er danske tomater ’the shit’, den næste dag skal de være fra Spanien – men ikke fra drivhus! Måske er den store kæde økologisk og støtter regnskovene, mens den lille lokale bager hverken gør det ene eller det andet. Og måske har du lige vænnet dig til at bruge stofnet, og så får du at vide, at plastikposer er miljømæssigt bedre. Suk!

Man kan nemt miste modet, men det er der ingen grund til. Mange bække små gør som bekendt en stor å, og det er bedre at gøre lidt godt nu, end at vente til du kan gøre alt perfekt.

Derfor har jeg udviklet S.Ø.V.N.-modellen, som er et lille akronym, der kan hjælpe dig til at komme godt i gang med en bæredygtig hverdag. Hvis du bedre kan lide at se video, fortæller jeg om den her.

Det er nemlig vigtigt og nødvendigt at leve bæredygtigt, så du kan efterlade en verden, som dine børn og børnebørn vil elske at overtage. Alternativet er at vente på, at nogle andre vil gøre det for dig, og det er langt fra sikkert, at de gør det.

Without further ado … Her er fire tips til at komme i gang med en (mere) bæredygtig hverdag.

Spis
En stor del af den belastning, som kloden oplever i dag, skyldes den mad, vi spiser. Eller rettere: Den skyldes de forhold, som vi producerer vores mad under. I Danmark bruger vi nemlig 60 % af vores areal til landbrug, men langt størstedelen af dette (80 %) går til foder til dyrene. Kun 10 % af landbrugsarealet bliver brugt til at dyrke foder til mennesker.1 Det er ikke god udnyttelse af vores land.

Vi har en lang og stolt tradition som landbrugssamfund i Danmark, men vores vilkår har ændret sig, og der er brug for, at vi lægger vores madvaner om. Kød er i dag ikke en nødvendighed, og det er heller ikke længere kun en luksus, der hører sjældenhederne til. Vi taler i dag om at ”producere” dyr, og denne produktion er gået langt ud over, hvad vi har brug for. I 2016 producerede vi eksempelvis 122 millioner slagtekyllinger og 32 millioner svin.2 Det er mange.

Et godt sted at starte at starte med de bæredygtige vaner er derfor at skrue ned for kødforbruget. Det bliver dyrene glade for, og det bliver du nok også selv glad for. Hvis du spiser som gennemsnitsdanskeren, spiser du nemlig ét kilo kød om ugen3, og det er ikke nødvendigvis sundt.4 Kød udleder også en masse CO2, så det er endnu en god grund til at gøre tallerkenen lidt grønnere.5

Desuden er mindre madspil og plantebaseret kost på plads nummer tre og fire over de 100 mest effektive løsninger til at bremse klimaforandringerne6.

Og så skulle jeg hilse og sige, at planteriget rummer en masse flotte, sunde og velsmagende råvarer, der bare venter på at blive opdaget og kokkereret. Hvis du vil hurtigt i gang, så har Coop lavet et glimrende klimatermometer over de mindst (og mest) belastende fødevarer.7

Øv dig
Som du måske kan se af ovenstående, skal man liiiiige i gang, hvis ikke man allerede har sat sig godt ind i, hvordan man både spiser klimavenligt og samtidig får sine nødvendige vitaminer og næring. Derfor er råd nummer to: Øv dig!

Øvelse gør mester, hedder en gammel talemåde. Men lad os indse det – det er meget få mennesker, der oplever at blive mestre til noget som helst. Derfor vil jeg hellere sige, at øvelse gør bedre.

Jo mere, du øver dig på noget, jo bedre bliver du til det. Øv dig derfor på at spise grønt, forbruge klimavenligt og spotte de vaner, du bør holde fast i, og de vaner, du med fordel kan ændre til det bedre. Men lad være at gøre det hele på én gang. Det er dumt at sælge alle sine ejendele, for så at købe dem på ny i en bedre udgave. Og det er også helt uoverskueligt.

Personligt gør jeg det til en sport at undersøge den mest klimavenlige mulighed, når jeg skal have nyt tøj, musikudstyr, transportmiddel, mad, etcetera. I starten tager det lang tid, men gevinsten ved at have fundet en taske, en telefon eller en internetbrowser, der er bedre for klimaet, end det jeg havde før, er det hele værd.

Øv dig og hav tålmodighed. Du kan bruge siden her, www.sustaindaily.dk eller www.fair-stuff.dk til at hjælpe dig til dine bæredygtige køb. Rom blev ikke bygget på én dag, og ligeledes tager det tid at ændre dine vaner og dit mindset, så søg endelig hjælp, hvor du kan.

Vælg dine kampe
Derfor skal du også vælge dine kampe. Hvis du godt kan se logikken i at spise grønnere, men ikke kan overskue en hverdag uden brie, så vent lidt med at udskifte den.

Start hellere med at lave en grøntsagslasagne i stedet for lasagne bolognese, næste gang du har tænkt dig at lave lasagne. Prøv havremælk i stedet for den sædvanlige mælk i kaffen. Prøv at gå i en genbrugsbutik eller en forretning med bæredygtigt tøj, næste gang garderoben skal fornys og så fremdeles.

Men frem for alt: Lad være med at give op og tillad dig selv at fejle af og til. At fejle er en naturlig del af at lære nyt, og så er det nu engang et vilkår, der hører med til det at være menneske.

NU!
Den bedste måde at øve sig i at fejle på, er at gå i gang med det samme. Så har du heller ikke alt for meget på spil. Og du gør en forskel fra dag ét af!

Derfor er mit sidste råd, at du skal gå i gang nu. Du gør det helt sikkert ikke perfekt fra start af, men det er også helt ok. Det vigtige er, at du gør noget, og at du ønsker at tage ansvar for de klimaforandringer, som påvirker os alle sammen. Og det skal du have tak for.

Hvis du spiser, øver dig, vælger dine kampe og lever bæredygtigt nu, så husk endelig at få din søvn. Søvnen gavner dit helbred8 og giver dig overskud til at følge dine nye klimavenlige ønsker til dørs i hverdagen. Det er nemlig også, når vi er veludhvilede, at vores viljestyrke har de bedste vilkår9.

Sov godt og pøj pøj med klimakampen!

Af Jesper Dalgaard Pøhler
Kommunikatør og filosof og initiativtager til Fair Stuff

Kilder

  1. Sådan ligger landet … – Tal om landbruget 2017. Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes beskyttelse (2017): https://issuu.com/danmarksnaturfredningsforening/docs/dn_saadan_ligger_landet_2018/4.
  2. Ibid.
  3. GRAFIK: Danmark er et af verdens mest kødspisende lande. DR (2016): https://www.dr.dk/nyheder/indland/grafik-danmark-er-et-af-verdens-mest-koedspisende-lande.
  4. Red & processed meat. World Cancer Research Foundation (WCRF) (U.Å.): https://www.wcrf.org/int/cancer-facts-figures/link-between-lifestyle-cancer-risk/red-processed-meat. Vær dog opmærksom på, at diskussionen om, hvorvidt kød er sundt eller usundt – og i det hele taget diskussionen om, hvad der er sundt og ikke er det – er en diskussion med mange lag. Hvis du vil dykke ned i argumenterne for og imod kan du eventuelt læse følgende:a) Argumenter for sundhedsfremmende effekter i kød: https://www.alt.dk/sundhed/hvor-usundt-er-det-at-spise-koed-maelk–aeg.

    b) Argumenter for, at kød er usundt og planter er sundt: https://www.information.dk/debat/2016/12/officielle-kostraad-burde-anbefale-plantebaseret-kost.

    c) Modargumenter til b): http://www.mortenelsoe.com/blog/koedfrikostraad.

  5. Den etiske forbruger, s. 67ff (særligt modellen s. 68). Det Etiske Råd (2016): http://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Natur-klima-og-foedevarer/Publikationer/2016-Den-etiske-forbruger.pdf.
  6. Summary of Solutions by Overall Rank. Drawdown (U.Å.): http://www.drawdown.org/solutions-summary-by-rank.
  7. Klimatermometeret. Klimavenlig Mad (2009): http://www.klimavenligmad.net/CO2-termometeret/. Jeg har oprindeligt fundet dette på Coops side madpyramiden.dk, men siden er tilsyneladende omstruktureret siden.
  8. Det gør søvnen ved kroppen. Videnskab.dk (2009): https://videnskab.dk/krop-sundhed/det-gor-sovnen-ved-kroppen.
  9. Vi snyder mest sidst på dagen. Politiken (2014): https://politiken.dk/debat/profiler/filosofferne/art5519678/Vi-snyder-mest-sidst-p%C3%A5-dagen.

Jagten på et bæredygtigt jakkesæt

weddig, fair stuff, sustainable, bæredygtig, jakkesæt, suit

Jeg har længe været på jagt efter et bæredygtigt jakkesæt – uden held. Det er som om, at bæredygtighedsagendaen endnu ikke har vundet ind på det område (se dog nederst her i artiklen). Der er heller ikke megen hjælp at hente på nettet. I sommer blev jeg gift, så der var der en god anledning til at tage sagen i egen hånd.

I sommer blev jeg gift. Hurra, for en lykkelig begivenhed! Både min – nu – kone og jeg ønskede os at gøre det så bæredygtigt som muligt, uden at det blev “skrabet”. Og derfor skulle jakkesættet selvfølgelig også leve op til det.

Jeg vil ikke fortælle meget mere, for det er andre bloggere rigtig gode til. Her vil jeg i stedet give helt konkrete tips til, hvad jeg gjorde, og hvordan du kan gøre det samme. Det er nemlig essensen af Fair Stuff.

weddig, fair stuff, sustainable, bæredygtig, jakkesæt, suit Håret er sat med økologisk, cruelty free voks fra Kevin Murphy. Alternativt kunne jeg fx have brugt en voks fra danske Zenz.
weddig, fair stuff, sustainable, bæredygtig, jakkesæt, suit Jakken er fra Acne og købt brugt hos O-S-V. Slipset er også genbrug (fundet i Amsterdam).

Skjorten og lommekluden havde jeg i forvejen – så intet nyt købt der.

weddig, fair stuff, sustainable, bæredygtig, jakkesæt, suit Bæltet er fra Time’s Up Vintage.

Bukserne er fra min far. Han blev gift i dem 25 år tidligere, og jeg fik dem syet ind, så de passede mig. Så det kan betale sig at gemme – man ved aldrig, hvornår man får brug for tingene igen 🙂

weddig, fair stuff, sustainable, bæredygtig, jakkesæt, suit Strømperne er fra Nudie Jeans – og det var boksershortsene vist også.

Skoene havde jeg i forvejen, men ellers ville Time’s Up Vintage også være et godt bud.

Se, en del af tingene havde jeg i forvejen, så det kan jo lyde belejligt. Men pointen er, at det har du helt sikkert også!

En del af tingene havde jeg i forvejen … det har du helt sikkert også! | JESPER DALGAARD PØHLER

Ringene fik vi i øvrigt lavet af vores veninde. Hvis ikke vi kendte hende, kunne vi være gået til Natursmykker.

Hvis du ikke vil sammensætte dit eget suit af ting fra gemmerne, vennerne og gennerne, så kan du købe bæredygtige jakkesæt hos J.Antony Copenhagen.

Af Jesper Pøhler
Kommunikatør og filosof og initiativtager til Fair Stuff
Fotos: Jesper Møller-Fink

Klimadebatten udstiller vores manglende evne til at tænke langsigtet

Klimadebatten bliver jævnligt udsat for forsøg på at sprede tvivl om, hvorvidt klimaforandringerne nu også er så slemme igen. Men det er de, og derfor er det et problem, når vi hele tiden bombaderes med ”argumenter” om, at vi trygt kan fortsætte vores klimabelastende livsstil uden at bekymre os. Vi har – desværre – alle et ansvar.

Filosoffer har en tendens til at fremsætte hypotetiske og til tider obskure eksempler, som kan være svære at relatere til for ikke-filosoffer. Men der er faktisk en god grund til det. Eksempler kan nemlig skabe klarhed over og enighed omkring, hvordan vi bør handle, når vi ser bort fra, hvordan vi hver især har lyst til at handle.

Vil du fx helst stå en time i et lille lukket rum, hvor der står en benzindrevet bil med motoren kørende – eller vil du hellere stå i selvsamme rum, hvor det er en elbil, der har motoren kørende? Vil du nyde at spise en oksekødsbøf hver dag, hvis du ved, at du dræber et barn om ugen ved at gøre det? Vil du flyve til din næste rejsedestination, hvis du ved, at du dermed udsletter en truet dyreart?

Eksemplerne er tænkte og kan heller ikke stilles op i et én til én-forhold, som jeg har gjort det. Ikke desto mindre ligger de tæt på virkeligheden, og jeg vil tro, at de fleste mennesker vil vælge elbilen frem for benzinbilen, kikærtebøffen frem for oksekødsbøffen og toget frem for flyveren, hvis de skal svare på ovenstående spørgsmål.

Så hvorfor er det, at vi ikke gør det, når nu vi ved, at vores klimabelastende vaner rent faktisk er med til at udslette dyrearter, fremtidige generationer og forværre forholdene for os selv lige nu og lige her?

Jeg vil tro, at de fleste mennesker vil vælge elbilen frem for benzinbilen, kikærtebøffen frem for oksekødsbøffen og toget frem for flyveren, hvis de skal svare på ovenstående spørgsmål | JESPER PØHLER


Vi mangler evnen til at tænke langsigtet

Studier viser, at hvis vi fx skal vælge mellem én skumfidus nu eller tre skumfiduser om en uge, så vil vi vælge én skumfidus nu. Det er rimelig ulogisk, da vi jo får mere ud af at vente, uden at det er på bekostning af noget andet. Ikke desto mindre bekræfter flere studier, at vi har svært ved at træffe de valg, der er bedst for os i det lange løb, hvis vi kan få en gevinst nu og her.

Jeg oplever, at det samme gør sig gældende i klimadebatten. Det er svært og abstrakt at forstå, at den bøf, jeg spiser lige nu, er med til at skade planter, mennesker og dyr. Bøffen er jo stegt, og koen er død. Og det er jo bare én bøf. Så hvorfor skulle det gøre noget?

Men mange bække små og én, to, tre, og så er klimakatastrofen over os.


Klimavenlige vaner er ren egoisme

Klimakatastrofen rammer ikke kun planter, dyr og andre mennesker – den rammer også os selv. Derfor vil det også være ganske egoistisk at få sig nogle mere klimavenlige vaner. Dine børn, din sundhed, dine venner og familie og dit samfund vil få glæde af det.

Ofte bliver klimahensyn dog fremstillet som et stort offer for den enkelte, som kun tjener fremtidige generationer, fjerne egne og mennesker og i det taget forhold, som du som enkeltindivid aldrig vil mærke noget til.

Derfor er det også fristende at tage imod Karen Hækkerups anbefaling i Politiken om at blive ved at spise masser af kød – for så behøver vi jo ikke at foretage os noget. Det er også rarere at blive hjemme fra lørdagens klimamarch, for der er sikkert nogle andre, der tager til den. Og det er nemmere at lade politikerne og virksomhederne tage kampen og vente på, at verden bliver bedre.

Men verden bliver ikke bedre, hvis ingen gør noget. Verden bliver til gengæld lynhurtigt bedre, hvis alle gør lidt. Så lad være at droppe oksekødet, hvis du elsker en saftig, rød bøf. Men begræns dit kødforbrug. Lad være med at droppe flyveturene ud i verden. Men skift nogle af dem ud med en togtur rundt i Europa. Lad være med kun at gå i bomuld. Men bestræb dig på at forbruge bedre oftere. Lad være med at … You get the point!

Når Karen Hækkerup tilbyder en let løsning uden personlige omkostninger kan det være fristende at vælge den. Men det er en farlig anbefaling, og jeg vil her give en kontraanbefaling: Hvis vi hver især gør lidt, så er vi alle nået langt.

Af Jesper Pøhler
Kommunikatør og filosof og initiativtager til Fair Stuff
Foto: Jesper Møller-Fink