Beyond coffee

beyond coffee, svampe, fair stuff

Brug dit kaffegrums til at dyrke dine egne svampe derhjemme – spisesvampe, vel at mærke! Beyond Coffee har en fysisk butik på Jægersborggade på Nørrebro, København. Konceptet er simpelt: Køb en svampeblanding og en spand (i genbrugsplast) og gå i gang med at fylde den med kaffegrums. Nogle uger senere har du cirka et halvt kilo østershatte, som du kan høste tre gange, før du kan starte processen forfra. Super nemt, bæredygtigt og lækkert.

beyondcoffee.dk

Det Rene Brød

bager, økologi, vegansk

Det Rene Brød er en lækker bager med økologisk fairtrade-kaffe og vegansk wienerbrød. Det Rene Brød støtter Røde Kors, giver overskydende brød til hjemløse, bager på vindenergi og kører elbil – What’s not to like? Derudover er der alt, hvad en bager skal have. Ligger fysisk i København.

detrenebroed.dk

Landbageriet

bager, mad, økologi, glutenfri

Landbageriet har lækkert vegansk wienerbrød, og så sælger de også diverse chokolader, peanutbutter og andet. Har det meste, som man kan forvente at finde hos en bager. Butikken ligger fysisk i København og Rørvig, men man kan også bestille varer.

land-bageriet.dk

Mia Sommer

Mia Sommer gør det nemt at vælge det grønne til og de animalske produkter fra. Hendes opskrifter er lettilgængelige, smager godt og minder om det, man “er vant til” at spise, hvis man kommer fra en traditionel diæt. Mia Sommer har også en blog med tanker og viden om vegansk kost i forhold til vitaminer, børn, sociale situationer og meget andet.

miasommer.wordpress.com

EcoEgo

bæredygtig, vegansk, sustainable, vegan

Webshop og fysisk butik centralt i København, som har lidt af hvert. Stort set alt er vegansk og bæredygtigt, og der er sågar rengøringsmidler som refill, hvis du har din egen emballage med. Her finder du tøj, sengetøj, chokolade, køkkenredskaber og meget, meget mere.

ecoego.dk

Nøddebazaren

nødder, bæredygtig, økologi

Gode nødder er en sjældenhed, og de her er både økologiske, klimavenligt importeret og særdeles velsmagende. Nødderne kan købes online og diverse steder – eksempelvis hos LØS market på Vesterbro, København.

noddebazaren.dk

Fairdig

fairdig, bæredygtig, fair stuff, mad, økologi

Klimavenlige færdigretter i klimavenlig emballage. Retterne er økologiske og naturligt fri for laktose og i visse tilfælde også gluten. Fairdig har også en blog med viden og holdninger omkring klima. Fair Stuffs initiativtager, Jesper Pøhler, er medejer af Fairdig

fairdig.dk

Sustain Daily

sustain, bæredygtig, mad, klima

En rigtig god og bæredygtig side med artikler, blogs og podcasts om alt inden for bæredygtighed. Lige meget, om du søger viden om, hvordan du kommer i gang med at leve bæredygtigt, eller om du allerede er hardcore sustainer, så kan du helt sikkert finde inspiration her.

sustaindaily.dk/