Website Carbon Calculator

website carbon calculator, co2, climate friendly, klima, fair stuff, bæredygtighed, hjemmeside, green hosting

Hvor meget CO2 udleder din hjemmeside egentlig? Det er et område, hvor mange af os måske stadig glemmer klimabelastningen bag, fordi det hele bor “i skyen”.

På denne side kan du meget simpelt tjekke belastningen og få fif til at gøre din hjemmeside grønnere: Websitecarbon.com.

Ps. 8/1-2020 tjekkede jeg Fair-stuff’s tal, og den er grønnere end de 65 {c84e2e591f579a15db4050139aef9f3923e0d7f40b72ae31d3c17b17a654db8a}, der ellers er testet. Nu er jeg ved at undersøge muligheden for at skifte til en grøn webhost og plante de fem træer, det kræver at gøre op for udledningen 🙂

Upraktisk håndbog i lysegrønt håb

Upraktisk håndbog i lysegrønt håb, bibelselskabet, mickey gjerris, etik, filosofi, klima, climate change

Hvad er klima? Hvad er etik? Hvorfor hænger det sammen, og hvorfor er klimaforandringerne også dit ansvar? Mickey Gjerris fortæller og guider på en underholdende måde uden at pege fingre og give dårlig smag i munden.

Køb bogen på Bibelselskabet.dk.

Kæmp for kloden

CSR, USR, Vincent Hendricks, Claus Strue Frederiksen, Fair Stuff, Klima, Climate Change, philosophy

En bog af filosofferne Claus Strue Frederiksen og Vincent F. Hendricks. Bogen argumentere for USR (Unified Social Responsibility) som en kombination af CSR (Corporate Social Responsibility), PSR (Political Social Responsibility) og SSR (Scientific Social Responsibility).

Bogen præsenterer også en F.R.E.L.S.-model og kan købes på Gyldendal.dk.

Vores tro skal redde klimaet

maja dalgaard pøhler, jesper dalgaard pøhler, august septimius krogh, klima, bæredygtighed

Det flyver med fakta såvel som fake news i klimadebatten. Det får både skeptikerne og fanatikerne til at holde fast i, at de har ret og alle andre tager fejl. Men vi kan faktisk godt handle nu uden at gå død i fakta-debatten, hvis vi finder troen på os selv som handlerådige individer, for konkret politisk handling har lang sigt endnu.

Illustration: Maja Dalgaard Pøhler

Her sidder vi. To akademikere, der har læst sig til, at klimaforandringerne er menneskeskabte, samt at det med stor sandsynlighed vil have enormt store konsekvenser for menneskeheden som følge deraf. FNs klimapanel, IPCC, fortæller, at vi allerede i 2040 når den frygtede temperaturstigning på 1,5 grader. Vi og tidligere generationer er selv skyld i dette, men i stedet for at gøre noget ved det, ender klimadiskussionen ofte i en fakta-krig om, hvad vi skal gøre først, og hvad der batter allermest.

Vi oplever, at det er de færreste, der ændrer deres vaner drastisk, og CO2-udledningerne stiger i disse år, trods grønne ambitioner. Ambitionerne er altså oftest kun i ord, mens politikerne eksempelvis bruger tiden til at indføre peberspray i hjemmet og flytte flygtninge til isolerede øer frem for at følge deres grønne ord op med handling. Vi ser selvfølgelig de ændringer, der faktisk sker på klimaområdet, men det er småting og mest i nicheafdelingen.

Årsagerne til den manglende handling kan være mange. Selv kan vi konstatere, at debatten – både den offentlige og den om spisebordet – alt for tit fortaber sig i teknikaliteter. Skal jeg købe økologiske æbler fra udlandet eller konventionelle æbler fra Danmark? Skal jeg køre elbil eller hybridbil? Sparer jeg mest CO2 ved at købe et stofnet eller ved at genbruge plastikposer?

Disse diskussioner fører desværre nemt til handlingslammelse frem for handling. For hvis ikke vi kan gennemskue, hvad der er den bedste og mest klimaeffektive handling, hvorfor så overhovedet gøre noget? Sandheden er, at der er langt større ting at tage fat på end diskussionen om de rette æbler.

Derfor vil vi her slå et slag for troen. Vi skal simpelthen tro på, at vi alle sammen gør det rigtige, når vi vælger at gøre det grønne. Det grønne er at skære ned på CO2-udledningerne, flyve mindre, købe mindre og bedre og spise flere planter og færre dyr. Hvis vi en dag når dertil, at det er relevant at diskutere æbleindkøb, så er vi nået meget længere, end vi er i dag.

Det er altså ikke en religiøs tro eller fanatisme, vi kæmper for. Det er derimod troen på, at det nytter noget, når du og jeg ændrer vores handlinger.

Disse diskussioner fører desværre nemt til handlingslammelse frem for handling. For hvis ikke vi kan gennemskue, hvad der er den bedste og mest klimaeffektive handling, hvorfor så overhovedet gøre noget?
| AUGUST SEPTIMIUS KROGH
& JESPER DALGAARD PØHLER

Tro skaber mening
Der var mange, der tog sig til panden, da Dansk Folkepartis klimaordfører, Mikkel Dencker, sagde til Information, at debatten om klimaforandringer hører til i kirken. Som han sagde, er der “… nogle forskere, der er overbevist om det ene, og nogle er overbevist om det andet”. Derfor føler han sig “… ikke på den baggrund kvalificeret til at være på den ene eller den anden side“.

Men er det egentlig ikke meget fair? Politikere er ikke forskere, og det er urimeligt at forvente, at de skal kunne vurdere, hvilke forskningsstudier der er mest pålidelige blandt utallige. Derfor er det da kun fornuftigt at vælge en neutral indstilling og sige: Vi ændrer ikke noget, før vi har sikker viden.

Spørgsmål er, om vi nogensinde har sikker viden. Vi ville her sige, at fakta er, at i diskussion om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte, er det kun tre procent af verdens forskere, der sår tvivl, mens 97 procent er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Så selv om vi aldrig kan være helt sikre på, at klimaforandringerne er både menneskeskabte, reelle og faretruende, så har vi altså ret gode indikationer for, at det sandsynligvis er sådan. Og selv hvis de 97 procent tager fejl, hvad har vi så mistet ved at omlægge vores vaner? Worst case scenario, så har vi øget folkesundheden. Best case har vi afværget den sjette masseudryddelse.

Vi kan dog konstatere, at det er de færreste, der ændrer vaner på baggrund af øget information alene. Det er heldigvis et fåtal, der betvivler, at klimaforandringerne er menneskeskabte, men alligevel er det også få af os, der for alvor lægger vores vaner om. Der skal altså mere til end faktatjek og øget information. Nemlig troen på, at det nytter at gøre noget – nu.

Og selv hvis de 97 procent tager fejl, hvad har vi så mistet ved at omlægge vores vaner?
| AUGUST SEPTIMIUS KROGH
& JESPER DALGAARD PØHLER

Den danske model
Tro kan skabe ekstremiteter og polarisering, men tro kan som bekendt også flytte bjerge. Tænk bare på sidste gang, du ændrede en vane eller tog en større beslutning om at ændre dit liv. Var det troen, der fik det til at lykkes, eller var det fakta? Vidste du, at det var bedst for dig at gå fra din partner? Eller skære ned på kødet? Eller få et barn? Eller tage det offentlige i stedet for bilen? Eller kunne du blot mærke, at det var det rigtige for dig?

Svaret er nok et både og. Vi kan nemlig ikke træffe alle vores beslutninger på baggrund af vores mavefornemmelse, men vi kan heller aldrig blive 100 procent sikre på, at vi har valgt rigtigt.

Men vi handler, fordi vi tror på, at det gør en forskel. Vi handler, fordi vi ønsker et andet samfund end det, vi lever i. Fra udlandet kender vi ikoner som Martin Luther King og Malala Yousafzai, der troede på, at de kunne være en del af forandringen, selv om det syntes nyttesløst at gøre oprør.

Herhjemme har vi fagforeninger, demokrati, kvinders stemmeret og andre af de goder, som mange af os tager for givet i dag. Ændringerne er blevet skabt gennem enkeltpersoners kamp for et andet samfund, hvor flere blev tilgodeset. Kampene starter alle med, at du og jeg kæmper en håbløs kamp mod noget større og meget veletableret. Men af og til i historien er det lykkedes at skabe en bevægelse og ændre det nuværende til det bedre.

Den kamp spirer lige nu på klimaområdet. Men bevægelsen har brug for flere mennesker, der i ord støtter op og i handling rent faktisk viser, at vi vil et andet samfund. Et samfund, hvor vi passer på vores planet, på vores natur og på hinanden. Et samfund, hvor vi ønsker balance mellem det, vi giver, og det vi tager. Et samfund, hvor mennesker, virksomheder, dyr, natur og politikere kan sameksistere uden at ødelægge det for de næste generationer – også selv om det koster en saftig bøf et par gange om ugen eller et par flyrejser om året.

Det samfund kræver en offentlig samtale frem for debatter med kun én vinder og en masse tabere. Vi ønsker en samtale, hvor det ikke er den, der spiser økologisk, sparer plastikposen i Netto eller køber sig en elbil, der har bevisbyrden. En samtale, hvor omtanke for Jorden og naturen er i fokus. En omtanke, der kan tage mange former. Fra de hardcore veganere, der aldrig flyver og kun køber genbrug og skralder, til dem, der holder en kødfri dag om ugen og prøver at huske at tage en pose med hjemmefra, når de handler ind.

Der skal være plads til en åben dialog om de meningsfulde handlinger. En dialog, hvor vi ikke nødvendigvis faktatjekker alt, hvad andre gør, for at skyde det ned og bekræfte os selv i, at vi ikke behøver at gøre mere. Det er nemlig helt okay at tro på, at det, vi gør, er godt. Hellere handle af et godt hjerte end slet ikke at gøre noget.

Sådan et samfund opnår vi kun, hvis vi tror på, at det er muligt. For vi tror på, at vi kan flytte bjerget i fællesskab.

Af August Septimius Krogh, KAOSPILOT,
og Jesper Dalgaard Pøhler, filosof og kommunikatør

Merkur Andelskasse

bank, fair stuff, grøn, klima

Merkur Andelskasse er en bank, som både fremmer klimavenlige initiativer, støtter gode formål, støtter iværksættere, støtter andelstanken og har en velfungerende økonomi og funky dankort.

merkur.dk

Fairdig

fairdig, bæredygtig, fair stuff, mad, økologi

Klimavenlige færdigretter i klimavenlig emballage. Retterne er økologiske og naturligt fri for laktose og i visse tilfælde også gluten. Fairdig har også en blog med viden og holdninger omkring klima.

Se mere på: fairdig.dk.

Sustain Daily

sustain, bæredygtig, mad, klima

En rigtig god og bæredygtig side med artikler, blogs og podcasts om alt inden for bæredygtighed. Lige meget, om du søger viden om, hvordan du kommer i gang med at leve bæredygtigt, eller om du allerede er hardcore sustainer, så kan du helt sikkert finde inspiration her.

sustaindaily.dk/

Klimadebatten udstiller vores manglende evne til at tænke langsigtet

Klimadebatten bliver jævnligt udsat for forsøg på at sprede tvivl om, hvorvidt klimaforandringerne nu også er så slemme igen. Men det er de, og derfor er det et problem, når vi hele tiden bombaderes med ”argumenter” om, at vi trygt kan fortsætte vores klimabelastende livsstil uden at bekymre os. Vi har – desværre – alle et ansvar.

Filosoffer har en tendens til at fremsætte hypotetiske og til tider obskure eksempler, som kan være svære at relatere til for ikke-filosoffer. Men der er faktisk en god grund til det. Eksempler kan nemlig skabe klarhed over og enighed omkring, hvordan vi bør handle, når vi ser bort fra, hvordan vi hver især har lyst til at handle.

Vil du fx helst stå en time i et lille lukket rum, hvor der står en benzindrevet bil med motoren kørende – eller vil du hellere stå i selvsamme rum, hvor det er en elbil, der har motoren kørende? Vil du nyde at spise en oksekødsbøf hver dag, hvis du ved, at du dræber et barn om ugen ved at gøre det? Vil du flyve til din næste rejsedestination, hvis du ved, at du dermed udsletter en truet dyreart?

Eksemplerne er tænkte og kan heller ikke stilles op i et én til én-forhold, som jeg har gjort det. Ikke desto mindre ligger de tæt på virkeligheden, og jeg vil tro, at de fleste mennesker vil vælge elbilen frem for benzinbilen, kikærtebøffen frem for oksekødsbøffen og toget frem for flyveren, hvis de skal svare på ovenstående spørgsmål.

Så hvorfor er det, at vi ikke gør det, når nu vi ved, at vores klimabelastende vaner rent faktisk er med til at udslette dyrearter, fremtidige generationer og forværre forholdene for os selv lige nu og lige her?

Jeg vil tro, at de fleste mennesker vil vælge elbilen frem for benzinbilen, kikærtebøffen frem for oksekødsbøffen og toget frem for flyveren, hvis de skal svare på ovenstående spørgsmål | JESPER PØHLER


Vi mangler evnen til at tænke langsigtet

Studier viser, at hvis vi fx skal vælge mellem én skumfidus nu eller tre skumfiduser om en uge, så vil vi vælge én skumfidus nu. Det er rimelig ulogisk, da vi jo får mere ud af at vente, uden at det er på bekostning af noget andet. Ikke desto mindre bekræfter flere studier, at vi har svært ved at træffe de valg, der er bedst for os i det lange løb, hvis vi kan få en gevinst nu og her.

Jeg oplever, at det samme gør sig gældende i klimadebatten. Det er svært og abstrakt at forstå, at den bøf, jeg spiser lige nu, er med til at skade planter, mennesker og dyr. Bøffen er jo stegt, og koen er død. Og det er jo bare én bøf. Så hvorfor skulle det gøre noget?

Men mange bække små og én, to, tre, og så er klimakatastrofen over os.


Klimavenlige vaner er ren egoisme

Klimakatastrofen rammer ikke kun planter, dyr og andre mennesker – den rammer også os selv. Derfor vil det også være ganske egoistisk at få sig nogle mere klimavenlige vaner. Dine børn, din sundhed, dine venner og familie og dit samfund vil få glæde af det.

Ofte bliver klimahensyn dog fremstillet som et stort offer for den enkelte, som kun tjener fremtidige generationer, fjerne egne og mennesker og i det taget forhold, som du som enkeltindivid aldrig vil mærke noget til.

Derfor er det også fristende at tage imod Karen Hækkerups anbefaling i Politiken om at blive ved at spise masser af kød – for så behøver vi jo ikke at foretage os noget. Det er også rarere at blive hjemme fra lørdagens klimamarch, for der er sikkert nogle andre, der tager til den. Og det er nemmere at lade politikerne og virksomhederne tage kampen og vente på, at verden bliver bedre.

Men verden bliver ikke bedre, hvis ingen gør noget. Verden bliver til gengæld lynhurtigt bedre, hvis alle gør lidt. Så lad være at droppe oksekødet, hvis du elsker en saftig, rød bøf. Men begræns dit kødforbrug. Lad være med at droppe flyveturene ud i verden. Men skift nogle af dem ud med en togtur rundt i Europa. Lad være med kun at gå i bomuld. Men bestræb dig på at forbruge bedre oftere. Lad være med at … You get the point!

Når Karen Hækkerup tilbyder en let løsning uden personlige omkostninger kan det være fristende at vælge den. Men det er en farlig anbefaling, og jeg vil her give en kontraanbefaling: Hvis vi hver især gør lidt, så er vi alle nået langt.

Af Jesper Pøhler
Kommunikatør og filosof og initiativtager til Fair Stuff
Foto: Jesper Møller-Fink